I bunden af Kilen lå under den sidste istid den såkaldte hovedopholdslinie, der strækker sig fra Bovbjerg i vest ned over Kilens bund, nord om Holstebro og næsten ind til Viborg, hvorfra den fortsætter mod syd ned gennem Jylland. Denne israndslinie udgør i dag den væsentligste skillelinie i det danske landskab.
Fra toppen af de såkaldte falske bakker umiddelbart vest for Kjærgårds Mølle ved Kilens bund er der en fantastisk udsigt over Kilen og dalen ved Bredkjær Bæk. Omtrent på dette sted ligger Klosterhedens kegletoppunkt, og her må gletcherporten have været, da Klosterheden i slutningen af sidste istid blev dannet af smeltevandet, der herfra løb mod vest som et netværk af forgrenede floder ud over hedesletten, der i dag er beplantet som Klosterheden Plantage. Området øst for var på det tidspunkt dækket af is, og Kilen fungerede som tunneldal, hvor smeltevand nede under isen banede vej frem til gletcherporten. På det sidste stykke skulle smeltevandet løbe opad for at komme op på hedesletten.
Syd og vest for isranden er landskabet præget af de såkaldte bakkeøer, der er rester af det ældste danske landskab, som blev udformet af is og smeltevand under næstsidste istid; på Strueregnen således Asp-Linde bakkeø. Øst og nord for isranden findes det typisk danske småbakkede morænelandskab.
|