Museernes Samvirke i Vestjylland
Struer
Toftum Bjerge


Toftum Bjerge er en markant kystklint umiddelbart vest for Oddesund. En såkaldt oppresset randmoræne, hvor bakkerne er presset op af en gletchertunge, der under istiden er skudt frem fra nordøst.

Toftum Bjerge
GPS data:
Lat: N 56º 32.754’
Long: E 008º 31.775’

På grund af fjordens gradvise nedbrydning af kystlinien kan man her se, hvorledes randmorænen indeholder foldede lag af sand og ler. Ved foldernes nedposninger kan iagttages små kildevæld, hvor nedsivende regnvand trænger frem; dette skyldes, at vand lettere trænger igennem sand end igennem ler, der nærmest virker vandstandsende. Toftum Bjerge er på det højeste punkt, ca. 50 m over havet, og der er en fin udsigt mod Thyborøn, Thy, Thyholm og Oddesund.


Hent rutevejledning

Fra:


Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Struer Museum