Arbejde og dagligliv

Skulle man på en længere rejse, måske fra en landsdel til en anden, var postvognen langt det almindeligste transportmiddel. Den skulle først og fremmest bringe pakker og breve frem, men medtog også passagerer. Var der ikke plads til alle, blev der sendt bud efter ekstra vogne. Postvognene havde faste ruter og køreplaner.

Landevejskroerne var nært forbundet med postruterne. For hver 30 km skulle der skiftes forspand. Det skete på faste kroer, stationer og gav en times ophold på rejsen. Krokarlene hjalp postkuskene med at skifte forspand.

Passagererne fik mulighed for at få et måltid mad på kroen. Mellem de faste stationer holdt man hvil, bedede på andre landevejskroer. Hestene blev spændt fra og vandet. Det to en halv times tid. Passageren kunne måske nå et hurtigt glas øl eller en kop the.

Copyright Hjerl Hede