Kroens humlehave
Humledyrkning er antagelig begyndt i Danmark i 1100-tallet i klostrenes haver. I 1400-tallet dyrkede man humle på herregårdene, og herfra spredte avlen sig til bondebefolkningen, som nogle steder blev pålagt at dyrke humle for at begrænse importen af tysk humle.
I 1600-tallet var humleavlen især stor på Fyn, hvorfra humlekræmmere drog Danmark rundt for at handle med humle. Humleavlen ophørte i slutningen af 1800-tallet, hvor bryggeriernes behov blev dækket ved import.
Anvendelse
Humlen blev fortrinsvis brugt til ølbrygning for at sætte god smag på øllet. Man kunne endvidere anvende humlerankerne til reb. Under småbørn lagde man en ”pissepude” stoppet med den humle, man havde brygget på.
Dyrkning
I hver humlekule (plantested) plantedes 7-8 rodspirer. Hen på foråret stillede man 3-4 lange stænger op med reb hængende ned til humlekulerne. Humlerankerne kunne så slynge sig til vejrs omkring rebene. Rankerne groede meget hurtigt.
Humlen var moden, når kopperne - humlens koglelignende rakler blev gulbrune. Humlen blev høstet i tørt vejr, hvor humlerankerne blev båret ind og lagt i bryggerset til tørring. Derefter samledes gårdens folk om aftenen og pillede kopperne af rankerne. Den aften man plukkede humle, blev der sunget og fortalt muntre historier til arbejdet. Kopperne blev derefter bredt ud på loftet til tørring.
Den humle, som skulle bruges til salg, blev presset hårdt sammen før den blev pakket. Humlen blev solgt til en af de omvandrende humlekræmmere, som drog til Jylland eller Sjælland.
|