Hedegården fra Kvosted fra Skive er en typisk hedegård med en spinkel bindingsværkskonstruktion, der på stuehuset er kalket helt over.
Taget er tækket delvist med lyng, hvilket var almindeligt i hedeområder for at spare på rughalmen.
Stuehuset stammer fra 1813 og viser, hvor fattigt den jyske hedebonde har levet.
Staldlængen er fra 1864 og indeholder stald, lade og lo. I stalden er der plads til et par heste og 2-3 køer eller stude.
Lervæggen i tærskeloen, der ligger mellem hestestalden i nord og kostalden i syd, er flyttet til museet i hel tilstand.
Agerdyrkning på heden gav ikke stort udbytte og hedebonden havde i stedet mange får. Fårene græssede på heden det meste af året.
Spændhuset ved nordgavlen er karakteristisk for de midtjyske hedeegne. Her gik fårene sammen med høns og ænder om vinteren.
Hjemsted
Alder
Kvostedgårdens have
|