Præstegårdens plæne
Til præstegårdene hørte ofte store haver på flere tønder land, hvor en stor del var udlagt som landskabshave. Denne havetypes ideal var den romantiske have, som blev populær blandt den europæiske overklasse i slutningen af 1700-tallet. Den landskabelige have skulle være ”naturlig” med fritstående ”tilfældige” træer og store plæner, som mindede om græsningsenge.
For at holde græsplænerne, måtte man i datiden slå dem med le, hvad der krævede meget arbejdskraft i sommersæsonen, hvor man ellers havde travlt i mark og eng. En karl kunne dengang slå græsplænen lige så flot med le, som man i dag kan med en græsslåmaskine. I 1830'erne blev græsslåmaskinen opfundet i England, men den blev først taget i brug i Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Livet i haven
På præstegårdens græsplæne blev der om sommeren spillet kroket med præstefamiliens sommergæster og afholdt møder for sognet. Grundlovsdag og andre mærkedage blev gerne afholdt i præstegårdshaven. Menigheden hjalp med praktiske ting, da en præsteløn ikke alene kunne klare udgifterne til disse arrangementer. Nogle steder blev der serveret kaffe i præstegården om søndagen, og kirkegængerne benyttede lejligheden til at spadsere på havestierne, nyde samværet og synet af en velplejet have.
|