Museernes Samvirke i Vestjylland
Vinkelgården


Gården stammer fra Vinkel ved Viborg og antages for at være Danmarks ældste bondegård, bygget omkring 1530. Den er opført i højremskonstruktion med udskud langs siderne, undtagen foran stuens sydside.

Gården rummer både bolig, lade og lo. Skorstenen afsluttes midt i loftrummet. Herfra trak røgen ud gennem lyrehullet. Tagspærene i loen hviler på to højremsbjælker, der understøtters af fritstående højremsstolper.

I stolpen nærmest udgangen ses et nødildshul. Nødild er nytændt ild fremkommet ved at gnide to træstykker mod hinanden. Nødild blev blandt andet anvendt ved kvægsygdomme, hvor man troede, at kvæget blev helbredt, hvis de blev drevet igennem et bål af nytændt ild.

Vinkelgården blev flyttet til Hjerl Hede i 1929 og indviet søndag den 27. juli 1930. Denne dato er blevet stående som fødselsdagen for Hjerl Hansens bygningssamling, der senere skulle blive til Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

Hjemsted og alder
Byggeskik
Inden døre
Husstand
Arbejde og dagligliv
Vinkelgårdens have



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Hjerl Hede