Stenalderbopladsen på Hjerl Hede er en rekonstruktion af en boplads fra bondestenalderen ca. år 2800 f.Kr.
På bopladsen udføres eksperimentel arkæologi – hvilket betyder, at der ved praktiske forsøg afprøves forskellige teknikker og redskaber, baseret på arkæologiske fund. De praktiske forsøg er med til at give en bedre forståelse for levevilkårene i bondestenalderen.
I de seneste ti år har eksperimenterne primært bestået i rekonstruktionsforsøg omkring produktion af flinteredskaber, keramik, garvning af skind, stammebådsfremstilling, kopifremstilling af oldtidstøj, fremstilling af bue og pil, bueskydning og andre jagtteknikker, samt madlavningsmetoder.
Stenalderbopladsen har været beboet siden 1955, og hver sommer i museet levendegørelse vises, hvorledes dagligdagen på en boplads kan have formet sig for ca. 5000 år siden.
De nuværende huse på bopladsen er, i samråd med Nationalmuseet, rekonstrueret i 1989 og 1994, ud fra arkæologiske fund fra Limensgaard og Grødbygaard på Bornholm.
Bondestenalder ca. 4000 – 1800 f.Kr.
Omkring år 4000 f.Kr. nåede kendskabet til agerbrug og kvægavl til Danmark. Fra at være omstrejfende jægere bosatte menneskene sig et fast sted.
Bopladserne lå i områder med varieret landskab, hvor der både var mulighed for agerbrug, husdyrhold, jagt, fiskeri og indsamling af vilde planter og bær.
Dyrkningen af jorden foregik ved svedjebrug, hvor skoven blev ryddet og afbrændt. Fund viser, at der blev anvendt en primitiv plov arden, og at der blev dyrket byg og hvede.
Af husdyr havde stenalderbonden svin, kvæg, får og geder. Fra arkæologiske udgravninger ses, at agerbruget krævede nye redskabstyper som slebne flintøkser, flintsegl og lerkar.
Bopladsens historie
Bopladsen blev startet som et arkæologisk forsøgscenter i 1952 på initiativ af tidligere rigsantikvar P. V. Glob, og der blev opført to stenalderhytter.
Hustømmeret til hytterne blev hugget med stenøkser, og brugen og slibningen af økserne blev dokumenteret.
I 1967 og 1970 blev der opført to nye stenalderhuse.
|