Oprindelse
Hønsene nedstammer fra den indiske junglehøne, Bankivahønen, og det var sandsynligvis romerne, som spredte kendskabet til tamhønsene i Europa. De første fund af hønseknogler i Danmark er fra jernalderen.
Historie
Racen Dansk Landhøns nedstammer formentlig fra de oprindeligt indførte høns i jernalderen. Det er en race, som igennem århundreder har tilpasset sig et nøjsomt liv og det danske klima. Før i tiden drev man ikke nogen egentlig avl på racen, som fandtes over hele landet. Med indførslen af større og bedre æglæggende hønseracer i 1800-tallet blev de Danske Landhøns efterhånden udkonkurreret. I 1950'erne var racen nær ved at uddø, men heldigvis blev den reddet. Racen er i dag på listen over bevaringsværdige danske husdyrracer.
Udseende
De Danske Landhøns er brune med en bred hale med god rejsning. De har små øreskiver, skifergråt næb og en lille opretstående enkeltkam. Kyllingerne er ikke gule, men har brunt camouflagemønster.
Anvendelse
De Danske Landhøns lægger relativt små æg med stor blomme. Skalfarven er hvid. Før i tiden gik hønsene frit på gårdspladsen, hvor de levede af husholdningsaffald og spildkorn. I husholdningen anvendtes æggene til bagværk, og tjenestefolkene fik æg som gave ved påsketid. Man slagtede hanekyllinger og gamle høns til husholdningen.
|