Museernes Samvirke i Vestjylland
Vejanlæg


Ved at vandre ad den brolagte vej og bro gennem Den Gamle Landsby på Hjerl Hede kan man opleve vigtige træk af den danske samfærdsels og de danske vejes historie mellem 15- og 1800-tallet.

Den brolagte vej er rekonstrueret ud fra et stykke fredet, brolagt vej i Nyrup Hegn på Sjælland. Originalen i Nyrup hegn repræsenterer et unikt vejhistorisk fænomen, kongevejene, der eksisterede fra 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet som kongemagtens private veje.

Den brolagte vej og bro indgår i et samlet vejanlæg, der blev anlagt gennem Den Gamle Landsby i forbindelse med Hjerl Hedes 30-års jubilæum i 1960. Vejanlægget blev udarbejdet af arkitekt Ejvind Draiby, Ringkøbing, og der indgår udover den brolagte vej og bro også flere milesten samt et bomhus.

Brolagt vej og bro
Bomhus
Milesten



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Hjerl Hede