For enden af museets brolagte vej er et bomhus. Bomhuset er en kopi af et bomhus fra Grenå. Bomhuset blev opført som et led i de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet, da vedligeholdelsen af veje og broer fremover delvis skulle finansieres ved at opkræve bompenge.
Bomhuset blev oprindelig opført i 1841 som bolig for byens bom- og blegemand. Byens ret til at opkræve bompenge blev ophævet i 1860 og huset blev nedrevet i 1879.
Bomhuset indgår i et samlet vejanlæg, der blev anlagt gennem Den Gamle Landsby i forbindelse med Hjerl Hedes 30-års jubilæum i 1960. Vejanlægget blev udarbejdet af arkitekt Ejvind Draiby, Ringkøbing og der indgår udover bomhuset, også en brolagte vej og bro, samt flere milesten.
Bomhusenes historie i Danmark er knyttet til de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet. I 1760’erne besluttede Frederik V at anlægge helt nye hovedveje i Danmark for at fremme agerbrugets og handelens vilkår, og for at lette de rejsendes genvordigheder på de dårlige danske veje.
Som et led i vejreformerne blev det i forordningen af 15. februar 1786 bestemt, at det nye vejnet delvis skulle finansieres af brugerne. For hver mil skulle der opstilles en bom med tilhørende bomhus, hvor bompengene blev opkrævet efter et fastlagt takstsystem. Opkrævningen overlod kongens regering til højestbydende forpagter ved en auktion.
Der blev således opsat bomme og bomhuse på alle landeveje på Sjælland, og i 1820’erne også på Fyn, da de nye hovedlandeveje her blev taget i anvendelse. Ifølge Topsøe-Jensen er bomhuse i Jylland kun kendt fra Sønderjylland, hvor man begyndte at opføre dem i 1840’erne. Bomhuset i Grenå synes at modbevise denne antagelse. Ifølge Mogens Møller var opførelsen af bomhuset i Grenå også et resultat af de store vejreformer, og det blev opført samtidig med de sønderjyske, i 1841.
I forbindelse med vejreformerne blev der i 1791 udstedt et kongeligt cirkulære, der vedtog at vedligeholdelsen af alle landevejsbroer også skulle foregå ved opkrævning af bompenge. Denne ordning bifaldt bystyret i Grenå i første omgang ikke, da det kunne indebære, at byen måtte etablere en kostbar døgnvagt ved bommen. Byen måtte dog bøje sig for cirkulærets bestemmelser. Med undtagelse af købstadens egne borgere skulle der fremover kræves afgift efter fastlagte takster, af alle der passerede broerne. Afgiftsindtægterne blev bortforpagtet til private bommænd, mens selve vedligeholdelsen var pålagt byen.
Det var dog først i 1841, at der blev opført et hus til bommanden i Grenå, og det skulle opføres så billigt som muligt. Derfor blev det opført i bindingsværk og med stråtag. I 1845 blev bomhuset bortforpagtet for en 10-års periode, nu som et ”bom- og blegehus”. Bommanden blev nu tillige blegemand, og fik således i tilgift indtægterne af blegedammen, blegepladsen mellem åløbene. Allerede fra midten af 1700-tallet blev retten til at solblege tekstiler bortforpagtet af byen. Denne ret eksisterede også efter 1845, hvor bom- og blegemanden mod betaling, tog imod lærred til blegning. Byens borgere kunne ligeledes leje en gruekedel af bommanden til at koge tøj i, og det var også muligt at skylle tøj ved åens vaskebro og herefter lægge det til blegning på blegeengen
Bom- og blegehuset fik en kort levetid. Liberaliseringen af næringslivet efter1849 indebar også et nyt syn på opkrævning af bompenge, som en afgift der hindrede handelens og næringslivets frie udfoldelse og opretholdt købstadborgernes privilegier på bøndernes bekostning. På amtets opfordring blev afgiften for passage af broen afskaffet i 1860 og amtet overtog broernes vedligeholdelse.
I 1879 blev bomhuset i Grenå nedrevet, da byen ikke ville bekoste en hovedistandsættelse på 318 kr. for så i 1960 at genopstå i den gamle landsby på Hjerl Hedes Frilandsmuseum.
Litteratur
Møller, Mogens, ”Bom- og Bleghuset ved Sønderbro”, Grenå og omegn før og nu, 1987.
Svenstrup, Carl, Grenaa bys historie, Bind A, Den almindelige byhistorie, 1. halvbind – tiden før 1800, Eget forlag: Grenå, 1939-48.
Svenstrup, Carl, Grenaa i fortid og nutid, Grenaa bys historie fra år 1800 til nutiden, Århus 1945.
Topsøe-Jensen, Torben, Ad hjulspor og landeveje, Steen Hasselbalchs Forlag: København, 1966.
Topsøe-Jensen, Torben, Claus Bjørn og Georg Christiansen, Om vejforordningen af 13. december 1793, Dansk Vejtidsskrift, særtryk , nr. 4-11, 1993.
Wittendorff, Alex, Det danske vejnets historie, Dansk Vejtidsskrift, årg. 60, nr. 3, 1983.
|