Allerede i 1998, da byrådet vedtog udsmykningen af Lille Torv, kunne Thomas Bang og Ole Broagers værk sætte sindene i kog i Struer, og lige siden er debatten dukket op med mellemrum: Hvad er meningen med skulpturgruppen på Lille Torv?

Hvis kunst skal skabe debat og følelser, så er installationen på Lille Torv en stor succes. Man kan sige meget om værket – og det er lige hvad folk i Struer gør.

Hovedet
Et hoved lavet af bronze stirrer med vidt åbne øjne ned i brostenene. Blikket er demonstrativt rettet mod stedet.

Ansigtet er intenst koncentreret omkring installationens placering – Lille Torv – og i lidt bredere forstand; Struer. Med næsen i brostenene er al mandens opmærksomhed rettet mod netop denne bys historie og væsen.

Som støtte for mandshovedet står to klassiske krukker, der henviser til et andet kunstværk: ’Struerpigen’ fra 1931, der står i Struer Lystanlæg, og som med denne ’Struermand’ har fået en maskulin pendant.

Træroden
De sammensatte led af aluminium, der vælter ud fra et murstykke, som var det fangearme eller edderkoppeben bringer tankerne hen på træets rødder.

Skulpturen er en henvisning til forfatteren Johannes Buchholtz’ kamp for at bevare det sidste træ fra Holleris’ Have. I august 1919 forsvandt denne Struers eneste grønne plet. Byen skulle have et rådhus, så nu var det slut med konditorservering under store træer. Et år senere stod der kun en enkelt poppel tilbage. Johannes Buchholtz bad inderligt byrådet om at bevare det gamle træ på den nye rådhusplads, men lige lidt hjalp det, og i efteråret 1920 blev byen et træ fattigere.

Kunstnerne har valgt at gengive træet med den leddelte rod af metal. Den står som et mærke for Buchholtz’ stædige vestjyske kamp for at bevare alt dét, der har historie og æstetisk værdi. Materialet er en henvisning til Struers største virksomhed Bang & Olufsen, der i årtier har specialiseret sig i anvendelse af aluminium.

Grundplanen af Gimsing kirke
Den rustne plade, der står lænet op af installationens mur, er af corten stål. Metalpladen er grundplanen til Gimsing Kirke.

Grundplanen indgår i værket for at pege på ét af Struers begyndelsespunkter. Før 1850 var Struer kun et par gårde ved en strand i Gimsing sogns nordlige strøg. Først i 1891 blev den nye by så stor, at den fik sin egen kirke.

Andedammen
Som et led i kunstinstallationen svømmer to ænder i en sø. Søen er lavet af det svenske marmor diabas, der er pudset blankt, så det ligner et vandspejl.

Ænderne er af kobber og er helt forskellige. De to kunstnere bag skulpturgruppen har lavet én hver.

Da værket blev skabt, var det et ønske fra byen, at elementet vand skulle være repræsenteret. Omkring år 1900 var Lille Torv – eller i folkemunde ’Springvandstorvet’ – nemlig rammen om en bybrønd, ligesom byens sammenhæng med fjorden er et centralt element i Struers historie. Værkets bagmænd fortolkede ønsket om vand på deres helt egen måde: Som en stenfast andedam.

Copyright Struer Museum