Holstebro opstod på grund af Storåen. Her kunne Danmarks næstlængste å passeres via et vadested og senere broen, der gav byen navn. ( "Holdested - bro.)

Musikteatret by night - Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Fra middelalderen har landeveje fra alle verdenshjørner sat hinanden stævne her. Holstebro nævnes første gang i et dokument fra 1274.

Holstebros Store Torv med de gamle hovedgader i retning af de fire verdenshjørner minder som det eneste i dag om byens middelalderlige fortid.

Musikteatret by night - Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Vejene skabtes af handelsfolk, der trak håndværkere til byen, og markeder opstod. For at beskytte byens handel, opførtes et dige rundt om købstaden. Vogne med varer skulle passere byens bomme ved de fire porte, hvor der betaltes told indtil 1852.

Ved det gamle Sønderport ligger et af de få bevarede danske bomhuse.

Saneringer og ildebrande har ryddet grundigt op i byens fortid, som er synligt fraværende i gadebilledet. Holstebro havde indtil 1906 en middelalderlig kirke. Den blev for lille til en købstad med fart på ind i det tyvende århundrede, så man brød den gamle Jomfru Maria Kirke ned. Ved den lejlighed forsvandt også de jordiske rester af Christen de Linde, byens mest berømte handelsmand gennem tiderne, en typisk 1600-tals matador. 
 

Nyrenoveret åløb, 2010 - Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

I l880’erne blev Holstebro det vestjyske centrum for Venstres og bøndernes opgør med Estrups provisoriske styre. Her afholdtes Holstebromødet den 16. juni 1885 på markedspladsen.

Da Venstreføreren Christen Berg nægtede at tale under politiovervågning, blev byens politimester ”hjulpet” ned fra talertribunen, en handling der kostede oppositionslederen et halvt års fængsel på vand og brød. Det placerede Holstebro i Danmarkshistorien.
 

På det tidspunkt var Holstebro ved at blive en industriby. Siden 1862 havde et jernstøberi virket på Sønderland, og i 1896 kom Heinrich Birn til Holstebro og grundlagde det støberi, der skulle blive byens største private arbejdsplads.

Rasmus Færch grundlagde i 1869 sin tobaksfabrik; i fire generationer var Færch’erne herefter tobaksfabrikanter i Holstebro. Endnu i dag produceres skrå og pibetobakker i Holstebro.
 

Et transportsystem er forudsætningen for handel og industri. I1866 etableredes jernbanen til Struer, i 1875 til Ringkøbing og derfra videre til havnen i Esbjerg.

I 1905 byggede DSB arkitekt Wenck´s stationsbygning, der i sin charmerende stilblanding er blandt kommunens fem fredede bygninger.

Øst for byen lagde man i 1823 anlægget. Her afholdtes amtets første industriudstillinger i l860’erne. Bag pavillonen minder en stele med Magnus Kjærs portræt om hans indsats for dansk baconeksport. ”Holstebrogrisen” blev stamfar til den moderne danske bacongris.
 

Sidst i 1800-årene ændredes byens fysiske struktur Det bedst bevarede miljø fra den tid er Danmarksgade, hvor der i l880’erne opførtes skole, missionshus, Teknisk Skole og Adventistkirke. De ligger der endnu i solid provinshåndværkerstil. 

Bomdigets fysiske grænser er for længst væk, og de gamle hovedveje er ad moderne ringveje ført udenom byens centrum, hvor handelen stadig er det bærende erhverv.

I l960’eme besluttede byrådet at give Holstebro profil ved bevidst at satse på investeringer i kultur. Kaj K. Nielsen, byens mangeårige borgmester fra denne periode, blev et begreb, ligesom Holstebro Hallen og Odin Teatret.
 

Enkelte bygningsværker i Holstebro fra det 20. århundredes sidste årtier vil fremover stå som gedigne udtryk for dansk arkitektur: Rådhus- og bibliotekskomplekset, museumskomplekset, der rummer såvel det kulturhistoriske museum som byens kunstmuseum, og retsbygningen. I disse bygninger møder byens gæster en del af Holstebros fremtidsudtryk.
 

Copyright Holstebro Museum