Museernes Samvirke i Vestjylland |
Idom Hede |
På heden kan man se en række kulturhistoriske spor, der tidsmæssigt spænder fra stenalder til 2. Verdenskrig.
I 1903 udgravede Nationalmuseet 10 af højene. I seks af dem var der grave fra stenalderen. I tre af disse var der to grave. Den døde havde i de fleste af gravene fået en stridsøkse med sig. Andre gaver var lerkar, flintflækker, køllehoved og ravperler. I en enkelt høj var der en brandgrav fra en senere tid. Brandgrav = grav, hvor liget er brændt. Ca. 50 meter inde i heden, ved højene op ad Blæsbjergvej, er der rækker af vejspor fra gammel tid. Når et spor var for opkørt, måtte man rykke lidt til en af siderne. Røverkulen, et jordfaldshul på hedens sydlige del, var formodentlig skjulested for røvere, der overfaldt rejsende på vej over heden. Den tyske besættelsesmagt brugte Idum Hede som øvelsesterræn, og ved højene ved Blæsbjergvej ses skyttehuller og volde; langs med bækken ses tyske løbegrave. |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Holstebro Museum |