På heden kan man se en række kulturhistoriske spor, der tidsmæssigt spænder fra stenalder til 2. Verdenskrig.

Syd for Idum Kirkeby ligger på den anden side af Holstebro-Ringkøbing landevejen den storslåede Idum Hede, der mod øst afgrænses af Idum Å. Åen blev fredet i 1985.

30 fredlyste gravhøje, og syv overpløjede høje, ligger på heden og i den tilstødende plantage.

I 1903 udgravede Nationalmuseet 10 af højene. I seks af dem var der grave fra stenalderen. I tre af disse var der to grave.

Den døde havde i de fleste af gravene fået en stridsøkse med sig. Andre gaver var lerkar, flintflækker, køllehoved og ravperler. I en enkelt høj var der en brandgrav fra en senere tid.

Brandgrav = grav, hvor liget er brændt.

Idum Å har været stemmet op adskillige steder med henblik på engvanding. En række kanaler, der var i brug op til 2. Verdenskrig, kan stadig ses på heden.

Ca. 50 meter inde i heden, ved højene op ad Blæsbjergvej, er der rækker af vejspor fra gammel tid. Når et spor var for opkørt, måtte man rykke lidt til en af siderne.

Røverkulen, et jordfaldshul på hedens sydlige del, var formodentlig skjulested for røvere, der overfaldt rejsende på vej over heden.

Den tyske besættelsesmagt brugte Idum Hede som øvelsesterræn, og ved højene ved Blæsbjergvej ses skyttehuller og volde; langs med bækken ses tyske løbegrave.
 

Copyright Holstebro Museum