Ved Gindeskov Krat er fredet et område på ca. 150 ha. Egekrattene betegnes ofte som en rest af den oprindelige urskov, som dækkede store dele af landet i stenalderen.
Det skal dog ikke forstås sådan, at egekrattet ligner urskoven. Men forbindelsen til urskoven ligger i, at de træer som vokser i krattene, er efterkommere af urskovens træer. Alle de andre skovtræer, vi ser i de omgivende plantager, er indførte arter, især fra Nordamerika. Urskoven indeholdt mange flere træarter end egekrattets eg og bævreasp. De andre er forsvundet, fordi de ikke kunne tåle århundreders rovdrift ved fældning, græsning i skoven, brande og så videre. Egene og bævreaspene overlevede, fordi de kunne skyde nye skud fra rødderne og stubbene. I 1800-tallet har egekrattet været meget beskedent: Kun lave buske med lyng imellem. Siden er det vokset både i højde og udbredelse, fordi det ikke længere udnyttes og har fået lov til at passe sig selv, Mange steder kan man se, hvor nye egetræer er spiret ude på heden. Hvis området fik lov til at passe sig selv, ville det i løbet af 50-100 år blive til skov. Der er derfor iværksat pleje for at bevare åbne hedepartier inde i egekrattet og for at stoppe egekrattets udbredelse ud i heden mod vest. Af tidligere tiders vidtstrakte, flade heder er der bevaret en lille rest i den vestlige del af det fredede område. Resten er opdyrket og tilplantet, og udsigten spærres nu af de mange læhegn og plantager. For at bevare heden er selvsåede bjergfyr fjernet, så kun de karakteristiske enebærbuske står tilbage. Selve bundvegetationen er blevet gammel og indeholder meget græs og revling. For at fremme genvæksten af lyng er nogle arealer afslået, og andre har været afgræsset i nogle år af kreaturer eller får. De tidligere nævnte hedearealer inde i krattet er af en lidt speciel karakter. Når de ikke for længst er groet til med trævækst, skyldes det, at der er tale om indlandsklitter, Det næringsfattige flyvesand gav ikke træerne tilstrækkeligt gode livsbetingelser. Selv i dag bærer vegetationen præg heraf: Lyngbuskene står spredt, og mellemrummene er især bevokset med lav, som er en nøjsom plante. To vandløb løber igennem det fredede område: Staulund Å og Gindeskov Bæk. Begge er uregulerede, og omgivet af enge og udyrkede arealer.
|