Museernes Samvirke i Vestjylland
Vildbjerg By


Vildbjergs udvikling til by begyndte i 1863. Længe havde middelalderkirken, skolen og fattighuset ligget på højdedraget, men i dette år byggede degnen en vindmølle i Vildbjerg.

 Hurtigt kom der købmandshandel til, og møllen udvidedes til kornhandel. Da jernbanen Holstebro-Herning førtes gennem Vildbjerg i 1904, blev byens udvikling sikret, og året efter indviedes en ny og større kirke, opført af materialer fra den gamle kirke.
Byens centrum er præget af huse fra begyndelsen af 1900-tallet. Endnu dominerer den gulkalkede  tidligere skolebygning i nybarok stil fra 1908. Den blev tegnet af arkitekt Viktor Gullev fra Herning. Stationsbymiljøet understreges af hjørneejendomme med tårn og spir ved Skolegade og Kirkegade. Mens de fleste andre byer for længst har udskiftet gadernes gamle brolægning, har man i Vildbjerg bevaret den originale brolægning i f.eks. Kirkegade, Jyllandsgade og Vestergade. I Nørregade ligger museet Den gamle Smedie, som drives af frivillige fra foreningen. Værkstedet er bygget i 1904.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Herning Museum