Herregården Brejninggårds frodige omgivelser skyldes kildevæld, som i 1500-tallet blev opstemmet og ført i kanaler, så vandet kunne udnyttes til en vandmølle og til kunstvanding.
Samtidig opførtes på en holm en sluttet firefløjet borg med to trappetårne, og på en anden holm ladegården i form af et trelænget anlæg i bindingsværk. Bygherren var Hans Lange (l542-1609). Af hans bygninger er i dag alene bevaret nord- og østfløjen af borggården. Den østre fløj, hovedbygningen, er den bedst bevarede, selv om porten vist nok er fra en senere tid.
Hans Langes huse er i to etager, der dekorativt er adskilt af et bredt, omløbende bælte af terrakottafliser, som står smukt mod de hvidkalkede mure. Denne udsmykning er med pilastre forbundet med en frise lige under taget, alt sammen i terrakotta, dvs. brændt, uglaseret rødbrunt ler. Motiverne består bl.a. af løvemasker og ejervåbnene Lange (3 roser) og Skram (enhjørning).
Terrakottaudsmykningen er enestående i Danmark. Paralleller findes i Nordtyskland med forbindelser sydpå til den italienske renæssance. Så Hans Lange viser her, at han var internationalt orienteret. Som ung havde han været på dannelsesrejser i Tyskland og Frankrig.
Siden 1942 har Brejninggård været efterskole.
|