Byen Herning opstod i årene efter 1827, hvor Hammerum Herreds første ting- og arresthus blev opført ved en markvej midtvejs mellem den gamle landsby Herning og herredsfogedens gård Laulund.
Omkring det nye tinghus kom snart andre bygninger til. 1832 byggedes et apotek med ret til købmandshandel. I 1839 byggedes gæstgivergården Christiansminde til de mange rejsende med ærinde på tinghuset, På stedet ligger i dag Hotel Eyde. Endnu i 1840 boede kun 21 mennesker i den nye bebyggelse omkring tinghuset. Men da hovedvejen fra Århus til Ringkøbing blev anlagt igennem Herning i 1848-49, begyndte der at komme flere huse til med læge, posthus, vognmand, småhandlende, håndværkere og arbejdere. Hernings store befolkningsvækst begyndte for alvor i 1870’erne, og da jernbanen kom i 1877, voksede der en moderne vej- og stationsby op på stedet.
På grund af de gode færdselsveje blev Herning et handelscentrum for de store hedeegne, som netop i disse år blev bebygget som følge af hedeopdyrkningen. I Herning opstod der mange købmandsforretninger og håndværksfirmaer, som forsynede den voksende landbefolkning med varer, og her byggedes ligeledes en del af de forædlingsvirksomheder, der aftog den stigende landbrugsproduktion fra de nye hedegårde. Der blev bygget pengeinstitutter; skoler og sygehus. I slutningen af 1800-tallet begyndte egnens dominerende industri at gøre sig kraftigt gældende i byens udvikling. I første halvdel af 1900-tallet blev Herning den absolut vigtigste tekstilby i området. Byen blev købstad i 1913. I de seneste årtier har byens erhvervsbillede atter ændret sig en del. Metal- og træindustrier vejer nu tungt i byens erhvervsliv. I de sidste år har byen satset på højteknologi og IT-branchen. Tekstilindustrien er derimod forsvundet som følge af outsourcing til Østeuropa og Østasien. Gennem de sidste knap halvtreds år har Herning desuden slået sit navn fast som provinsens messeby.
|