Museernes Samvirke i Vestjylland
Herning Museum

Den gamle hovedbygning fra 1909 er tegnet af arkitekt V. Gullev og dekoreret med historiske billeder udført af fliser fra Kählers værksted.

Herning Museum ligger i Museumsgade 32 og består af et trefløjet bygningsanlæg med et frilandsmuseum i parken bagved.  Museet rummer righoldige specialsamlinger om hedens kulturhistorie, jydepotter, halmløb og kloge folk samt en stor samling af danske fugle. I udstillingerne fortælles om oldtiden med Nordeuropas ældst daterede vognhjul fra ca. 2800 f.Kr. samt de seneste årtier store udgravninger på Herning-egnen, hedebruget i Midt- og Vestjylland og byens Hernings udvikling. Som en særlig seværdighed vises Inge Faurtofts 57 dukkeæsker i perspektiv, ’Årets gang på Jens Nielsens bondegård’. I frilandsmuseet gives eksempler på midtjysk byggeskik. I bondegårdens dagligstue er fire livagtige figurer samlet til bindestue. Det lille husmandssted fra heden i Grove, Ane Maries Hus, viser hvor beskedne levevilkårene var på de første nyopdyrkede hedeejendomme i 1830’erne.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Holstebro Museum