Den oprindelige 400 ha store Knudmose var en rigtig højmose fremkommet ved forsumpning.
Den havde afløb mod øst i Herningsholm Å. Selve højmoseplanet var højest på midten og mod vest, hvor tørvelaget nåede over 5 m i tykkelse. Sphagnum-mosser opsugede regnvandet, og derved kunne mosen efterhånden vokse op over grundvandstanden. Indtil 1891 bestod det meste af Knudmose stadig af tuer dannet al kæruld og tuekogleaks. På tuerne voksede hedelyng og klokkelyng, og i renderne mellem tuerne voksede der sphagnum-mosser. Siden har omfattende tørvegravning fuldstændig ødelagt højmosen. Den største udnyttelse af mosens brændselsressourcer fandt sted under 1. og 2. Verdenskrig, hvor entreprenører gravede tørv i millionvis.
Umiddelbart syd for Herning Station anlagde Hedeselskabet i 1896 Søndre Anlæg, hvortil E.M. Dalgas havde udført tegningerne. I Søndre Anlæg rejste Hedeselskabet i 1903 et monument til minde om ”hedens velgører”, generalkonsul Henrik Pontoppidan i Hamborg. Pontoppidan støttede ved mange lejligheder Hedeselskabet økonomisk.
I dag er Knudmose et af Herning Kommunes smukkeste grønne områder. I 1968 udarbejdede landskabsarkitekt og professor Carl Th. Sørensen i samarbejde med de lokale naturvenner, en plan for anvendelsen af Knudmose som rekreativt areal. På dele af mosen ville man skabe en åben og lys birkeskov. Mod vest opførte man en 26 m høj bakke eller udsigtshøj. I de seneste år har man foretaget omfattende naturpleje i Knudmose dels ved udtynding dels ved afgræsning med heste, køer og får. Ved Vejlevej er der P-pladser som udgangspunkt for ture i mosen. Udsigtshøjen besøges nemmest fra Grøndahlsvej/Chr. Ydes Vej.
|