Selv om hedebrande i tidens løb havde skabt de mistrøstige indsander, så var der dog bevis for, at skove engang havde kunnet vokse på stedet.
I 1868 overtog Hedeselskabet Nordre Høgildgård, som var på 734 tdr., størstedelen hede. Købet kom i stand ved hjælp af to københavnske grosserere, Adler og Trier. Hedeselskabet skulle til gengæld stå for tilplantningen af de store hedearealer. Omkring en tredjedel af Høgildgårds hede bestod af sandflugter eller indsander, som dels var åbne klitter, dels overgroet med lyng. Allerede i 1874 solgtes Høgildgård med hede og plantage til generalkonsul Pontoppidan i Hamborg. En tredjedel af arealet var da tilplantet hovedsageligt med bjergfyr, østrigsk fyr, rødgran og hvidgran, og der var anlagt to planteskoler med en årlig produktion af ca. 500.000 planter.
Dalgas fortæller, at da Hedeselskabet overtog Høgildgård, var der kun ét træ i gårdens have, nemlig en gammel tjørn. Få år senere kunne Hedeselskabet vise Høgildgårds smukke haveanlæg frem som en attraktion, og på søndagene om sommeren kom der mange turister til Høgildgård medbringende deres madkurve. Hos skovfogeden i Høgildgård fik søndagsgæsterne varmt vand til deres kaffe. Endnu kan man fra skovvejen se det særprægede haveanlæg.
Ind under brinken ned mod Rind Å var der et lille egekrat. Det menes, at der på dette sted så sent som i 1500-årene har været brændt jern af myremalm. Ved anlæg af Høgildgårds have fandt man roden af et egetræ, der var så stor, at en hestevogn kunne stå på den. I Harreskoven er der desuden fundet en egestamme på over 60 cm i diameter. Disse rester af egetræer tog Dalgas som et bevis på, at landet tidligere havde været dækket af egeskov, og han benyttede dem som et slagkraftigt argument i sin agitation for at plante skov på heden. Høgildgård blev skovfogedbolig, hvorfra tilplantningen lededes.
Ud over plantagen ved Høgildgård består Birkebæk Skovdistrikt af en række plantager. Holt Plantage blev grundlagt i 1873, Birkebæk og Provsthus i 1874, Harreskov i 1881 og Jyndevad Plantage i 1901. Plantagekomplekset syd for Herning omfatter i dag mere end 3.000 ha.
Omkring 1890 begyndte man at brænde trækul i kulmiler, og fra omkring 1900 brændtes trækul og tjære i de såkaldte tjæreovne. I 1930 opførtes en fabrik, der af fyrrenåle fremstillede Danapinolie til kosmetisk brug. Hele denne virksomhed er for længst ophørt.
|