Museernes Samvirke i Vestjylland
Struer, fra vadested til knudepunkt

 


Struer set fra luften. Foto: Struer Museum.

Struer betyder "indsnævringen ved den grusede strandbred".

I midelalderen var det blot et vadested på vejen mod Oddesund. Siden udviklede Struer sig imidlertid til en vigtig havneby, og med jernbanens anlæggelse i 1865 blev byen et trafikalt knudepunkt for hele Vestjylland.

I dag er byen blandt andet hjemsted for virksomheden B&O.

Fiskeri og spirende handel
Allerede i 1500-årene begyndte fiskere, husmænd og kræmmere at opføre deres huse langs stranden ved Struer.

Hurtigt fandt købmænd fra Ålborg ud af at samarbejde med den lokale befolkning om at sælge og opbevare varer, og dermed lade handlen gå udenom de store købmænd i hovedbyen Holstebro.

Dette førte til adskillige klager til kongen fra købmændene i Holstebro over for de ulydige Struerboere. Først i 1777 greb kongen dog for alvor ind over for denne ulovlige handel.

Det store gennembrud
I 1825 og 1839 gennembrød stormfloder Agger Tange. Derfor blev muligt at fragte varer ad søvejen til England gennem Limfjordens nye vestlige åbning. Det betød at flere købmænd flyttede fra Holstebro til Struer og etablerede sig dér.

I 1856 fik Struer en rigtig havn, og staten valgte samtidig at lade den nye hovedvej fra Holstebro til Thisted gå gennem Struer.

Dermed var det naturligt også at lade Struer blive endestation for den første jydske jernbane, der gik fra Århus/Randers over Langå/Viborg og Skive til Struer.

Strækningen åbnede i 1865 og dermed startede en eksplosiv udvikling af den lille by, der blev udgangspunkt for en lang række strækninger på det jydske jernbanenet.

I 1917 blev Struer hovedby for administrationen af DSBs 3. distrikt. Et område, der svarede til 2/3 af de jydske jernbaner.

Struer idag
I 1917 blev Struer købstad. Det er dog langt fra handel, der i dag karakteriserer byens erhvervsliv.

I det 20. århundrede har byen udviklet sig til en udpræget industriby. Flere store virksomheder har haft hovedsæde i Struer. I dag er den mest markante radio- og tv-virksomheden Bang & Olufsen, der har ligget ved Struer, siden virksomheden blev etableret i 1925.


Det verdenskendte Bang & Olufsen har hovedsæde i Struer. Fabrikken blev grundlagt 1925.


Hent rutevejledning

Fra:


Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Struer Museum