Museernes Samvirke i Vestjylland |
Oldtidsagre ved Skørsø |
I heden ligger fire fredede gravhøje fra stenalder eller bronzealder.
Allernordligst i heden bag de tre høje, som ligger sammen, findes rester af et system af agervolde fra den tidlige jernalder (500 f.Kr — 200 e.Kr). Det er lave jordvolde på ca. 1/2 m’s højde og 1-1 1/2 m’s bredde. Agervoldene har omkranset jernalderbøndernes marker. Tidligere har jernalderagrene dækket et område på 50-60 ha. Nyere opdyrkning og plantning har sløjfet disse fortidsminder, så kun en lille rest er bevaret her i heden. Området blev opmålt og undersøgt i l930’rne af Nationalmuseet. Ved den lejlighed kunne man konstatere, at jernalderbønderne havde opdyrket hede med aldannelser, og at man allerede på det tidspunkt var generet af sandflugt i området. På voldene har man sikkert plantet læhegn. Heden er fredet i 1976. |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Holstebro Museum |