Museernes Samvirke i Vestjylland |
Staby Kirke |
Kirken er kendt for sin apsis med de syv søjler, der regnes for et lille hovedværk indenfor den romanske kirkearkitektur i Danmark.
Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen 'Apsis symboliserer formentlig Visdommens Hus, og er derfor nært forbundet med det teologiske indhold af de gyldne altre i Sahl og Stadil. Den regnes for at være samtidig med disse, nemlig fra den første del af 1200-tallet. Læg især mærke til de to firkløverformede vinduer, der ikke findes mangen til i hele landet. Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen I kvaderstensmurene i kor og apsis er der anvendt en del mørke rustbrune sten. Det er en stenart, man ikke normalt finder, og der er derfor blevet fremsat mange forskellige forklaringer om stenenes herkomst. De mørke sten er også benyttet inde i kirken, bl.a. til korbuens kragsten. Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen På korets nordvæg kan der i et par af de mørke skifter ses nogle lange furer. De er ikke naturlige, men stammer fra bøndernes plovjern, som skulle velsignes ved, før forårsarbejdet, at blive ført hen over kirkens væg.
I selve korbuen skal man lægge mærke til to granitkonsoller med et mands- og kvindehoved. De er tolket som portrætter af kirkens stiftere. Det nyere kalkmaleri i apsis med Kristusfigurer og to engle, med dåbens og nadverens symboler, er udført af maleren Harald Borre i 1949-50. Staby Kirke er blevet gennemgribende istandsat i 1989-90. Ved den lejlighed fremkom der især på skibets nordvæg en del kalkmalerier i flere lag over hinanden. Man valgte at fremdrage nogle store bibelske figurscener, som med en indskrift er dateret til 1545 og altså malet efter reformationen, men i god katolsk tradition. Motiverne er Maria Bebudelse, Jesu Fødsel og Korsfæstelsen. Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen Gitterlågen til det såkaldte Frans Lindes Kapel er et usædvanligt fornemt kunstsmedearbejde fra 1725. Kirken står åben for besøgende. |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Holstebro Museum |