Museernes Samvirke i Vestjylland
Nr. Fjand og Fjandø

Et af de dejligste steder ved Nissum Fjord er det lille fiskerleje ved nordspidsen af Nr. Fjand halvøen. Her er der en fin udsigt over hele Fjorden.

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Fjandø er et vigtigt fuglereservat. I forårstiden og forsommeren yngler hundredvis af fugle her.

Af hensyn til fuglene er der forbud mod at færdes på og omkring Fjandø fra 1. april til 31. august.

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

I et større område omkring øen må man ikke surfe og sejle med sejlskib. Dette forbud gælder hele året.

Store kolonier af måger og terner, og en del knopsvaner, ænder, klyder, rødben, viber og strand- skader har rede på øen.

I træktiden raster flokke af ænder, gæs og vadefugle på og omkring øen.

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen

På den lille Kollingø nordvest for Fjandø findes en koloni af skarv med deres høje reder.

 På marken umiddelbart sydvest for højdepunktet Skindbjerg blev der i slutningen af l930’rne udgravet en jernalderboplads med 55 hustomter, heriblandt flere brandtomter. Det er en af dansk arkæologis klassiske fundlokaliteter, men der er ikke noget at se på stedet i dag.

En del af Nr. Fjand fundene er udstillet på Ringkøbing Museum, bl.a. den meget kendte forkullede dør.


Hent rutevejledning

Fra:


Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Holstebro Museum