Museernes Samvirke i Vestjylland |
Slyk Bro og Gørding |
De færreste turister finder på at dreje mod vest i Vemb ud til det flade landskab i Gørding. Men for broentusiaster er der herude en specialitet.
Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen Det er Slyk Bro over Damhuså eller Gørding Å, som den kaldes lokalt. Broen er nemlig en murstensbro. Den er bygget af en lokal murermester i 1857 og bekostet af etatsråd Tang på Nr. Vosborg. Inspirationen til broen havde Tang fået på en rejse til Italien,og de håndstrøgne mursten lod han fremstille på sit eget teglværk. En oprindelig overbygning blev fjernet i 1886, og i 1934 blev broen udvidet. I den anledning fik man fremstillet musrsten af den oprindelige type.
Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen Etatsråd Tang satte også præg på de små romanske kirker i Gørding, Vemb og Bur, som han bl.a, forsynede med klokkekamme eller spir. Den lille kirke i Gørding kan i øvrigt byde på et alterparti fra 1972, udført af billedhuggeren Erik Heide. Foto: Hans E. Kratholm Rasmussen |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Holstebro Museum |