Det var først efter Aggertangens gennembrud i 1825, at der kom gang i planerne om at bygge en rigtig havn.
Gammel Havn
Byens første havn var en privat skibsbro, der blev bygget i 1851. Bag den stod et aktieselskab bestående af handelsfolk og embedsmænd fra byen og stor- bønder fra oplandet. De havde fælles interesser i en havn; købmændene havde sejlskibe, der gik i fart på København, Riga, Altona, London og Newcastle, og bønderne havde interesser i et nystartet dampskib, der skulle fragte levende kreaturer til kvægmarkedet i London. Den private skibsbro blev en vældig god forretning, og i 1855 købte byen broen.
Fragtfarten ebbede efterhånden ud, og bortset fra enkelte anløb på Østhavnen, er det eneste minde om den epoke det såkaldte Mathildes Pakhus på midtermolen; en rødmalet træbygning, opkaldt efter fragtbåden ”Mathilte”, der gik i rutefart mellem Lemvig og København fra 1924 til engang i 1940’erne.
Vesthavnen
Omkring 1900 udviklede havnen sig til en fiskerihavn. Det var først og fremmest Harboørefiskere, der begyndte at bruge havnen i Lemvig, og i årene 1903-07 blev den nuværende fiskerihavn anlagt vest for den gamle havn.
Lemvig Havn i dag
I dag er fiskeriet fra Lemvig Havn en afsluttet epoke, og havnen er i stigende grad blevet et fritidsområde, hvor turister nyder den hyggelige atmosfære.
|