Bovbjerg er navnet på en 41 meter høj lerklint, som ligger lige ud til Vesterhavet.
Her falder det frugtbare agerland brat ned mod en smal sandstrand. Fra det højeste punkt ved Bovbjerg Fyr strækker klinten sig mod nord ind langs Ferring Sø og Veserne og mod syd til Trans Kirke. Midt på klinten ligger Ferring By. Kirkegården er seværdig med hvidmalede stakitter om gravene som værn mod vestenvinden.
Istiden
De voldsomme landskabsformer i området er skabt i sidste istid. Her kan man i klinten, som det eneste sted i Danmark, se et tværsnit af overgangen mellem morænens stenblandede lerlag og hedeslettens sand- og grusaflejringer. På stranden kan man finde sten, der er medbragt fra norske og svenske fjelde af ismasserne; f.eks. er der mængder af rhombeporfyr og kinnediabas.
Bovbjerg Minimuseum
Kystsikring på Bovbjerg
Bovbjerg Fyr
|