Museernes Samvirke i Vestjylland
Bøvling Klit


Den lavvandede Nissum Fjord er afspærret fra Vesterhavet af den 14 km lange tange, som fra gammel tid hedder Bøvling Klit.

Betegnelsen Thorsmindetangen bruges dog ofte i dag, især om strækningen syd for Thorsminde. I forbindelse med afvandingsprojekterne i slutningen af 1800-tallet begyndte man at sikre tangen med diger. De er siden blevet kraftigt forstærkede. Nissum Fjord med omgivende landarealer har status som vildtreservat og fuglebeskyttelsesområde. Der gælder derfor særlige regler for færdsel og sejlads. Den nordlige ende af fjorden, der hedder Bøvling Fjord, er fredet som fuglereservat.
De lavtliggende arealer er et eldorado for yngle- og trækfugle, f.eks. gråænder, havterner og kobbersnepper. Ynglefuglene er især knyttet til de uopdyrkede arealer. De afgræssede strandenge er af stor betydning for mange vadefugle og vildgæs. Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt en del af strandengene for at opretholde denne landskabstype, der mange steder i landet er ved at forsvinde. Langs klitvejen er der mange steder gode muligheder for at parkere og se på fuglene.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Lemvig Museum