| Museernes Samvirke i Vestjylland |
| Struer |
| Oddesund - Flaskehals og livsnerve |
Oddesund har været hovedfærdselsåre for den syd-gående studedrift i 1800-tallet. Oprindeligt blev stude og heste fragtet over med en ro-færge. Den blev i 1883 udskiftet med et dampskib. I 1938 blev Oddesundbroen indviet.
Oddesund i 1800-årene På grund af stormfloder blev Agger-tangen gennembrudt i 1825 og igen i 1839, og det gjorde færdsel på strandbredden umulig. Derefter har den nord-sydgående hovedfærdselsåre gået via Oddesund. Oddesund var på én gang både livsnerve og flaskehals, bl.a. i forhold til de store mængder stude, der hvert år blev drevet til de store markeder i Tyskland og Holland. At studedrifterne ikke længere kunne finde sted ude på den flade og letfremkommelige sandstrand langs Vesterhavet skabte naturligvis trafik og handelsmuligheder inde i landet, men det strømfyldte farvand ved Oddesund skabte også mange farlige og vanskelige omstændigheder. Rofærgen I 1840 blev Oddesund passeret af 349 heste, 2.639 stykker stort kvæg, 561 kalve, lam og svin. Dertil kom 6.145 gæs, men de svømmede dog selv over vandet. Hestene blev som regel anbragt på tværs i færgen, så de stod med forbenene oppe på den ene ræling, mens bagbenene hvilede på den modsatte ræling. Dyrene var ikke bundet, og det kunne godt være et farligt job for de folk, der holdt i tømmen. De var nødt til at stå og balancere på bådens øverste kant, en halv meter fra vandspejlet og uden noget at støtte sig til. Med kreaturerne gik det lettere: Hvis man ikke lod dem svømme over selv, stod de bundet til nogle ringe, der var anbragt på færgens inderside, således at de stod med hovedet nedad, omtrent direkte mod færgens bundplader. Den 6. oktober 1874 skete der en kæntringsulykke. Selv om det blæste kraftigt, blev der færget stude over sundet, men nogle af studene blev så urolige i den kraftige søgang, at vandet slog ind over færgen, som begyndte at synke. Færgekarlen Peder Jensen Nielsen begyndte at løsne studene for at få dem overbord. Da han næsten var færdig, faldt han i vandet, og skønt det lykkedes ham at komme op på ryggen af en stud og holde sig fast der i ca. et kvarter, så druknede ikke alene han, men også 5 stude ved ulykken. Jernbaneforbindelsen Efter flere års forberedelse henvendte 100 thyboer og vestjyder sig i 1870 til Rigsdagen med ønske om en jernbaneforbindelse fra Struer til Thisted og dampskibsforbindelse over Oddesund. Ønsket blev imødekommet med en lov i 1879 og i 1882 var Thybanen færdig. Året efter begyndte Statsbanerne at drive overfarten med en dampfærge. Dette var et stort fremskridt i forhold til sikkerheden. Broen over Oddesund At dette ikke var tom snak, blev dokumenteret alene ved antallet af tilskuere til åbningsceremonien: Mere end 40.000 mennesker mødte frem! Efter talen trykkede Kongen på en knap, og den store broklap, der indtil da havde stået åben, sænkede sig langsomt. Oddesund området På mange måder kan området opfattes som et kulturmiljø af meget stor betydning, fordi man her kan afdække en lang række kulturhistoriske lag. Der er imidlertid ikke kun tale om fysiske aflejringer, også på det mentale plan har området været præget af store forskelligheder. Direktøren for Ny Carlsberg Fondet, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, havde i 1950'erne en del af sine drengeår i Humlum og færdedes derfor også jævnligt i Oddesund-området. Han har i et tilbageblik beskrevet, at der var noget utrygt ved området på den anden side af broen: "Oddesund skiller ikke bare sogn fra sogn, herred fra herred og amt fra amt, men allervigtigst nordensfjordsk fra søndenfjordsk. Man passerede broen med en vis tøven. Der boede en anden slags mennesker på den anden side, og her færdedes drenge, som gik i en anden skole."
|
|
Tilbage Søg igen Yderligere info |
|
Copyright Struer Museum |
Hør Kong Chr. X's åbningstale
Se et filmklip fra åbningen
