Omkring 7 km sydvest for Tarm ligger det fredede hedeareal Lønborg Hede på ca. 3 km2.

Man kan komme dertil ad kommunevej fra hovedvej 11, eller ved at følge skiltene fra landsbyen Vostrup ved Tarm – Nr. Nebel-vejen. I begge tilfælde er der anlagt en parkeringsplads i kanten af det fredede område.

Der er i luftlinje 2,5 km mellem de to parkeringspladser i øst og vest, men der er ikke anlagt noget stisystem på det fredede areal. Det er således ikke umiddelbart let at færdes i området, men forhåbentlig afholder det ikke nogen fra at besøge den meget flotte og afvekslende hede.

Heden rummer flere forskellige vegetationstyper. De fugtigste områder ligger ved det uregulerede vandløb Styg Bæk. Selve vandløbet ses først, når man er ganske tæt på det; omgivelserne er de fleste steder bevokset med et tæt pilekrat. Udenfor pilekrattene breder den vådeste del af hedemosen sig.

Karakteristiske planter er her pors og græsarten blåtop, men der kan også være kæruld.

Overgangen mellem hedemosen og den tørre hede er domineret af klokkelyng. Store strækninger er i blomstringstiden lysrosa af de store, klokkeformede blomster. Ingen andre steder i vestjylland ses så store sammenhængende strækninger bevokset af denne plante.

Denne hedetype er blevet særdeles sjælden pga. dræning og opdyrkning. På den højere liggende del af terrænet dominerer den egentlige hede med revling, tyttebær og hedelyng. I den vestlige del findes hedevegetationen på lave klitformationer.

Mellem klitterne findes mere eller mindre våde områder, nogle steder er der tørvegrave med åbent vandspejl. Som sidste type bevoksning kan nævnes træerne. I den sydlige del ses de selvsåede bjergfyr brede sig ud over heden. For at bevare heden må de fjernes. Det er også sket mange steder.

En træbevoksning syd for Styg Bæk kaldes Ibs Have. Her boede omkring 1900 en daglejer med sin familie midt ude på den øde hede. En hustomt og bl.a. nøddebuske og ahorn røber stadig stedet.
 

Landskabet på Lønborg Hede har en meget varieret karakter. Mange steder ses smalle hjulspor fra dengang, man hentede tørv i moserne. I den østlige del af området er hedens terræn højereliggende, med større og jævnere former.

Det er en bakkeø, som har ligget udsat for påvirkninger fra vind og vejr siden næstsidste istid for ca. 70.000 år siden.

Hvor jordbunden er blottet, kan man se den grusede og stenede overflade. Det finere materiale er skyllet og blæst væk.

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum