Museernes Samvirke i Vestjylland
Ringk%C3%B8bing%20-%20Skjern
Fæstningsanlæg i Houvig

 Ved Houvig ca. 4 km nord for Søndervig ligger et stort og solidt minde fra besættelsestiden 1940-45.

Trods sin størrelse er anlægget ikke særligt iøjnefaldende, og det er heller ikke meningen.

Anlægget er i virkeligheden to anlæg: Sydligst en radarstation og kommandocentral kaldet Ringelnatter, der hørte under det tyske luftvåben, Luftwaffe.

Den skulle opdage allierede bombefly på vej mod Tyskland og deltage i forsvaret imod dem.

På området stod tre mindre radarer, mens to store langtrækkende radarer stod uden for området. Nord herfor, og i sin tid strengt adskilt fra Ringelnatter, lå et kystbatteri tilhørende hæren, Wehrmacht, kaldet Kryle efter en gård.

Kystbatteriet havde fire stk. franske 10,5 cm kanoner i bunkere.

Med kystens tilbagerykning ligger bunkerne nu frit ud til stranden, sammen med observationsbunkeren, hvorfra skydningen blev ledet.

På stranden ses også de store kystsikringsanlæg, der blev etableret for at beskytte anlægget mod havet. Det samlede anlæg er det bedst bevarede af sin art i Atlantvolden.

Adgang til anlægget sker bedst fra P-pladsen ved Sortebærdalen. Vest for klitfredningslinien, der er markeret med cementpæle mærket med en krone og et K, kan alle færdes frit, her kommer man ikke for tæt på sommerhusene i området.

Færdsel sker på eget ansvar. Det kan være farligt at færdes i og ved bunkerne.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum