Museernes Samvirke i Vestjylland
Hee Kirke

Kirkens granittårn er et af den romanske stils betydningsfulde bygningsværker med mange arkitekturdetaljer.

Tårnet er formentlig opført omkring år 1200 og synes beregnet til en større kirke. Kor og skib er ældre og mere enkelt udført. Kirken gennemgik1882-1884 en omfattende restaurering under ledelse af professor H.B. Storck, hvor den noget hårdhændet blev tilbageført til en skoleret romansk stil.

Før restaureringen var der store revner i tårnets mure, og hele vestpartiet blev taget ned og genopført. Over- bygningen havde tidligere været styrtet ned og var i 1721 blevet fornyet i mursten.

De to udbygninger på skibets sydside er ligeledes ombygget af Storck. Den vestlige udbygning, der nu fungerer som indgang og våbenhus, var oprindelig et sengotisk kapel.

Den østlige udbygning, der kaldes No Kirke, blev afkortet. En stor sten i græsplænen er SØ-hjørnets oprindelige syldsten. Ifølge traditionen var denne udbygning opført af kvadre fra den i middelalderen nedbrudte kirke i No Sogn.
 

Kirken har et rigt træinventar med våbner fra flere af rigets førende adelsslægter, der har ejet herregården Voldbjerg i sognet.
 

Man skal lægge mærke til et såkaldt monstransskab med afbildning af den lidende Kristus, indmuret mellem våbenhus og skib,
samt sengotisk degnestol og en præstestol i høj renæssance, begge anbragt i koret.

I tårnets mellemstokværk er der et lille kammer; »hvorpå der siges en frue fra Voldbjerg ved navn fru Elle skal undertiden "have holdt hus, når hun med sin husbond ej kunne forenes", som der står i en præsteindberetning fra 1638.
 

Kirkegården er omgivet af et gammelt stendige med indgangsportal ved sydøsthjørnet. Inden for portalen findes konseilspræsident J.C. Christensens gravsted.

Ved digets vestside står en mindesten for provst Jens Bonne Håyer med fig. indskrift: »Den mand som hviler her i ro / hjalp kraftig vore fædre! til selv at eje jord og bo/derfor vi nu ham hædre.» Provsten døde i 1822, og stenen er rejst af sogneboerne i 1877. Den begivenhed, mindeverset fortæller om, er salget af Voldbjerg gods til fæstebønderne i 1792, en af de første godsnedlæggelser i amtet i forbindelse med landboreformerne

Det fortælles, at ejeren af Voldbjerg var ved at fortryde handlen og i sidste øjeblik krævede sikkerhed for pengene. Præsten red da til Lønborggård syd for Ringkøbing Fjord og opnåede en kaution. Han nåede tilbage lige før fristens udløb, men hesten styrtede død om. Ved vejsiden syd for kirkegården har historikeren, lærer Storgaard Pedersen i 1918 rejst og indhugget en sten med indskriften:
»Her holdtes Hing Herreds Ting fra Hedenold til 1688.»
 



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum