Museernes Samvirke i Vestjylland |
Ringkøbing - Skjern |
Finderup kirketomt |
Middelalderlig kirke, nedlagt i 1300-tallet. Arkæologiske udgravninger har sammen med oplysninger fra midten af 1800-tallet fastlagt kirkegårdens udstrækning til ca. 55 x 55 m. Kirkegården har været omgivet af en grøft. Fylden herfra er anbragt indenfor, som et dige omkring den indviede jord. En stor del af tomten er tilgængelig. På tomten ligger en tilhugget og udsmykket granitsten, muligvis fra kirkens korbue, som det eneste synlige minde om selve kirken. Omtrent på det sted, hvor kirken lå, står en mindesten. Det er sandsynligt, at kirken blev revet ned efter, at den sorte død (pesten) havde hærget og dermed fjernet befolkningsgrundlaget for kirken. Den nuværende kirke er opført i 1908 -09 på et nyt sted i den østlige bydel. |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Ringkøbing - Skjern Museum |