Museernes Samvirke i Vestjylland |
Ringkøbing - Skjern |
Strandgaarden |
Strandgården, der er bygget i 1875, er en af de bedst bevarede vestjyske klitgårde. Udstillingerne i de fredede bygninger viser, hvordan fiskeri, landbrug, strandinger og jagt gjorde det muligt at skabe et solidt økonomisk grundlag på gården. Særudstilling om naturkunst. Kaffestue og museumsbutik. Gården blev købt af staten efter de omfattende fredninger omkring Vest Stadil Fjord i 1969. Strandgaarden er i dag en del af Ringkøbing-Skjern Museum, som gennem udstillingen giver et indtryk af de gamle klitgårdes sammensatte økonomi, hvor indtægter fra hav og fjord spillede en større rolle end landbruget. I udstillingen fokuseres på gamle dages fiskeri og landbruget i perioden 1875-1950. Der er en særlig udstilling med naturkunst fra de vestjyske fjorde. I bryggerset er den store bagerovn bevaret, og laden har en usædvanlig flot tømmerkonstruktion. Strandgaarden er bygget i 1875 og blev i mange år blot kaldt Jens Madsens gård. Navnet Strandgaarden begyndte man at bruge, da der i slutningen af l920’erne var marketenderi for høfdebyggerne, og da man i kriseårene i 1930’erne begyndte at tage sommergæster ind. Læs mere på www.levendehistorie.dk |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Ringkøbing - Skjern Museum |