Museernes Samvirke i Vestjylland
Ringkøbing - Skjern
Vedersø Kirke, præstegård og Kaj Munks grav

Kirken er især kendt for Kaj Munks grav, der ligger ved korgavlen. Kaj Munk var sognepræst i Vedersø fra 1924 til han 4. januar 1944 blev ført bort og skudt af Gestapo.

Den romanske kirke har bevaret flere oprindelige detaljer, bl.a. tympanon med løverelieffer over norddøren.

En oprindelig korbuekragsten med planteornamentik er indmuret i tårnets underdel. tårn, våbenhus og kapel mod syd er tilføjet sent i middelalderen.

Under sandflugtslag på kirkegården er der fundet spor af en jernalderboplads. På kirkegårdens nordvestre hjørne findes »det våde øje» en udhulet sten, hvor der står vand, som efter sigende aldrig tørrer ud og i gamle dage havde helbredende kraft. Stenen er i virkeligheden en stor morter fra jernalderen.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum