Museernes Samvirke i Vestjylland |
Muldbjerg Mølle |
Vandkraften i Hover Å har været udnyttet langt tilbage i historisk tid af en række vandmøller. Den bedst kendte er Muldbjerg Mølle, som går tilbage til 1500-tallet. Takket være elektricitetsværket i møllen havde den østlige del af sognet elektricitet 20 år før den vestlige del. Efter at Muldbjerg Mølle i et par årtier havde ligget ubenyttet hen og var forfaldet meget, blev den i 1983 overtaget af en lokal selvejende institution og istandsat. Møllen er i dag ramme om en række forskellige lokale arrangementet En del af det ældre inventar i møllen er bevaret. Den eneste bevarede benstampemølle herhjemme er blevet opstillet i Muldbjerg Mølle. Benmøllen, som kaldes for Haubjergs Benmølle, stammer fra Hover. Produktionen af benmel til gødningsbrug var tidligere usædvanlig stor på Ringkøbingegnen, Med fremkomsten af den billigere kunstgødning ophørte produktionen af benmel. Læs mere om Muldbjerg Mølle på www.rksk.dk |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Ringkøbing - Skjern Museum |