Museernes Samvirke i Vestjylland
Gavlmalerier

 
Gavlmalerierne i Brande blev påbegyndt i 1968 på initiativ af Midtjysk Kunstforening.

Det vakte omgående en vældig furore og gjorde Brande kendt vidt omkring. Oprindeligt var der tale om syv unge danske kunstnere, der udførte i alt 23 gavlmalerier som kæmpestore kunstværker i bybilledet. Heraf er der i dag kun ni tilbage, men igennem de seneste år er der kommet yderligere otte til. Med inddragelse af en norsk og en finsk kunstner har gavlmalerierne i Brande fået en fin nordisk dimension. Gavlmalerierne er selvsagt spredt ud over byen, og de væsentligste er:
a. Bjørn Knudsen: ’Akrobatfantasi’. Ved det gamle rådhus.
b. Niels Ejner Rust: ’Urkokken’, 1984. Volmerhus i Jernbanegade.
c. Kaj Führer: ’Sort/hvid relief’. Hjørnet af Borgergade og Stationsvej.
d. Poul Agger: ’Kvinde, sky, fugl’. Stationsvej.
e. Adolph Denis Horn, Norge: ’Dødens eleksir’, 1970. Stationsvej 5.
f. Adolph Denis Horn, Norge: ’Rene linier x’, 1990, Volmerhus i Jernbanegade.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Herning Museum