I mange århundreder var Limfjorden lukket mod vest af Harboøre Tange. I 1825 blev tangen gennembrudt af Agger Kanal og siden 1862 af den nuværende Thyborøn Kanal.
Gennembrudene skete ved stormfloder. Siden er der bygget høfder og diger mod Vesterhavet. Herefter blev oversvømmelserne færre og mindre kraftige. I dag vedligeholdes kysten ved sandfodring. Arealerne, der er statsejede, blev fredet i 1984.
Indtil 1946 var Harboøre Tange delvis privatejet og bestod af lange smalle englodder. Arealerne var ofte udsat for oversvømmelse fra Limfjorden, og det besværliggjorde adgangen til Thyborøn. I perioden 1950-54 byggede man en kombineret vej- og jernbanedæmning øst for tangen. Herved blev engarealerne beskyttet mod oversvømmelse.
Strandengene
Strandengene repræsenterer et meget specielt levested, karakteriseret ved høj saltholdighed, høj grundvandstand og et særegent planteliv af ringe højde. Alt efter strandengenes alder og deres afstand til havet findes der udviklet forskellige salttålende plantezoner, hvor typisk tagrør, annelgræs, harrild og jordbærkløver dominerer På tangen findes de sjældne planter firkløft og slangetunge. Også en række dyrearter finder deres leve- sted på disse strandenge. Harboøre Tange huser således et særdeles rigt fugleliv, både i yngletiden og i træktiderne forår og efterår. Som følge af den også internationalt store betydning er området udpeget til fuglebeskyttelsesområde. Derfor er der i fuglenes yngletid restriktioner for færdslen i området. Alligevel er mulighederne for at opleve det rige fugleliv gode. Fra landevejen på østsiden kan man gå over sikkerhedsdæmningen, hvorfra der er fint udsyn over landskabet. Fra Vestkyststien kan man opleve fuglene på endnu tættere hold. Her ses forskellige slags ænder i vandhullerne, smukkest om foråret, når hannerne er i deres flotteste pragtskrud. Vibe, rødben og stor kobbersneppe færdes på engene, ofte med unger, og flere steder ses de smukke sorthvide klyder kæmmende vandet for smådyr med deres opadbøjede næb.
Knopper Enge
På Knopper Enge ses om foråret flokke af gæs, flest af de kortnæbbede gæs fra Svalbard, og i de senere år også et stigende antal bramgæs og lysbugede knortegæs. Her fodres gæssene for at aflaste landmændenes afgrøder i nærheden. Endelig skal også nævnes en koloni af skarver på Rønland Sandø.
Strandengens planter og dyreliv er ikke alene afhængig af det fysiske miljø, men også af den driftsform, som finder sted. Slåning af vegetationen og afgræsning med kreaturer eller får giver et varieret strandengs plantesamfund, som igen giver mulighed for et rigt dyreliv.
|