Museernes Samvirke i Vestjylland
Skrumsager Herregård

Skrumsager Herregård - Herregården med den strenge herre.

Omkring 1606 nævnes Skrumsager første gang som herregård. Da tilhørte den Niels Lange, der var en rig adelsmand. Han døde omkring 1640, hvor Lauritz Pogwisch overtog gården. Herefter var Skrumsager i den holstenske Pogwischslægts eje i længere tid.

Under Lauritz Pogwisch voksede Skrumsagers besiddelser fra 12 ejendomme til 26. Han var en streng herre, og bønderne klagede ofte over ham.

Under Carl Gustav-krigene blev godset ødelagt og han selv blev forarmet. Sønnerne Henning og Niels overtog Skrumsager efter faderens død i 1667.

Omkring 1870 opførtes en stampemølle med tilhørende farveri ved Skrumsager. Bygningerne står stadig, derimod er avlsbygningerne til Skrumsager brændt ned i 1992.

Stuehuset fra 1872 blev heldigvis reddet. Ved den gamle opstemning til stampemøllen er der nu ørreddamme.
 



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum