Museernes Samvirke i Vestjylland
Ringkøbing - Skjern
Sædding Kirke

Kirken er en meget velbevaret romansk landsbykirke fra middelalderen.

Sædding Kirke består af skib og kor bygget af granitkvadre, og et senere tilføjet våbenhus i sengotisk stil opført i munkesten og granitkvadre.

Kirken er viet til Sct. Laurentius. Den romanske kirkes tre gavlspidser er bevaret. På skibets nordside er der i en kvader udhugget et mandshoved med en uforståelig runeindskrift.

De gamle retkantede døre er bevaret, den nordlige, kvindedøren, er muret til, mens den sydlige stadig benyttes.

I koret og i skibet er de gamle rundbuede vinduer med stregornamentik i bueslaget bevaret. I det indre er der bjælkelofter og en smukt udsmykket korbue.

Døbefonten er den oprindelige romanske af granit med tovsnoede arkadeindfatninger.
 

Dåbsfadet er nederlandsk fra 1600-tallet. Det murede alterbord er dækket af et renæssancepanel fra 1500-tallets slutning. Altertavlen er fra samme tidspunkt.
 



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Ringkøbing - Skjern Museum