Museernes Samvirke i Vestjylland
Struer
Pige der vasker sine fødder af Kees de Kat

Den lille bronzeskulptur er skabt af den hollandske kunstner Kees de Kat, og den er en gave til Struer fra en hollandsk ingeniør.

Skulpturen har haft et omflakkende liv i byen. Den blev først placeret på Lilletorv, men da den passede dårligt på pladsen, blev den flyttet rundt i byen. ”Pige der vasker sine fødder” fandt sin endelige plads ved indgangen til biblioteket.

Den unge pige sidder ret op og ned med sin ene fod under sit højre ben. Hun ser eftertænksom ud, som om hun er gået i stå i tankerne midt i fodvasken. Skulpturens linjer og komposition er rolige og passer godt til stemningen på et bibliotek.
 


Hent rutevejledning

Fra:


Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Struer Museum