Museernes Samvirke i Vestjylland |
Struer |
Sneglen og søjlerne af Erik Heide |
Erik Heides værk er opstillet i 2006, hvor seks mørke søjler omkredser fire rektangulære mørke bassiner med vand. Tankerne bringes straks hen til klassiske ruiner, da søjlerne står helt nøgne uden kapitæl og tagkonstruktion. Forladt, ødelagt arkitektur. Men søjlerne er alle lige høje og bærer ikke rester af en forhenværende kapitæl. Det er som om, søjlerne er rettet til og pudset op. Stramme linjer går fra værket direkte hen til hovedbygningen på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter. Alt er holdt inden for matematiske geometriske regler om balance. Øjet falder helt til ro i dette univers af ensartede elementer på lige linjer. To elementer bryder dog roen. Det er sneglen lavet af sten på den ene af søjlerne. Modsat de rette vinkler danner sneglen er massiv kontrast med sine runde former og spiralmønster i huset på sneglens ryg. Farvemæssigt er den også mere varm end de grå søjler. Sneglens form og huleagtige hus kan symbolisere kvindekønnet. Et andet element står også ud. En abstrakt formation, der ligger på én af søjlerne. Med sin rodede, sammenkrøllede, amorfe struktur, danner elementet også her et modspil til de stilrene søjler. I værket ligger et samspil imellem det rationelt skabte og naturens uorden. |
Tilbage Søg igen Yderligere info |
Copyright Struer Museum |