Museernes Samvirke i Vestjylland
Vandbærersken af Anker Hoffmann

Skulpturen blev på indvielsesdagen i 1931 døbt »Struerpigen«, og den var en gave fra Ny Carlsbergfondet.

Ideen til opstillingen af skulpturen i Struer Anlæg kom fra forfatteren Johannes Buchholtz, der var nære venner med billedhuggeren Hoffmann.

Under et besøg fik Buchholtz en lille gipsstatuette af »Vandbærersken«, som forfatteren straks så i en større gengivelse til anlæggets 40 års jubilæum.

Statuetten kan du stadigvæk se i Buchholtz’ hus på Struer Museum.

Oprindeligt sprang der vand ud af »Struerpigens« krukker, men under en flytning af skulpturen i 1977 blev dette ændret. Ifølge Hoffmann blev skulpturen hermed ført tilbage til sin oprindelige ide, da hun er en kvinde, der henter vand.

Det er en tradition, at de nyudsprungne studenter fra Struer Statsgymnasium hvert år danser omkring »Struerpigen«. Skulpturen er et vigtigt vartegn for Struer.


Hent rutevejledning

Fra:


Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Struer Museum